Det er nu fem år siden, at den daværende dametøjsbutik, Standard, efter mere end 50 år lukkede og slukkede, for i stedet af blive omdannet til en herretøjsbutik under ledelse af Bo Meyer.
Tiden flyver når man er i godt selskab. Den sætning passer meget godt til Bo Meyer og Tøjeksperten, fordi det føles lang fra som fem år siden, at han slog dørene op i Søndergade.
Men den er god nok, og derfor var det også oplagt at slå et smut forbi for at høre, hvordan det så er gået i de fem år.
“Jeg må sige at tiden er gået stærkt og at Hadsten har taget godt imod mig, så jeg har nydt tiden indtil nu, og har bestemt ikke noget at klage over”, kommer det med et smil fra Bo Meyer.
Bo ejede tidligere en dametøjsbutik i Hammel der hed Huset Meyer, og arbejdede efterfølgende som butikschef i Tøjeksperten i Aarhus. Derigennem opstod muligheden for at starte egen butik op, og det valg har Bo på ingen måder fortrudt.
“Man kan sige, at min erfaring som selvstændig kom gennem Huset Meyer, men jeg havde fået et godt indblik i herretøj og Tøjeksperten gennem min stilling som butikschef, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til, og har bestemt ikke fortrudt, at jeg igen blev selvstændig. Jeg kan godt lide at sætte mit eget præg på tingene samtidig med, at jeg har en god og stærk kæden i ryggen, og den kombination har jeg her”.
Et fem års jubilæum skal fejres, og det er ikke Bo der skal have gaver. Det skal kunderne i stedet, og her disker Bo op med 25 procents rabat fra torsdag og helt frem til lørdag d. 12. september.
“Vi har fået en masse fine efterårsstyles hjem, og samtidig har vi ikke helt pakket sommertøjet væk, så der er mange gode grunde til at kigge forbi i de kommende dage. Vi kører også, i anledningen af fødselsdagen, en lille konkurrence, hvor man kan vinde sit køb tilbage i form af et gavekort. Så fra torsdag og frem til 12. september, deltager man i konkurrencen, hvor vi trækker tre vindere til slut”, lyder det gode budskab fra Bo Meyer.






















