Det var Favrskov Erhverv og Lederne Kronjylland, der var gået sammen om arrangementet i Sløjfen i Hadsten som de havde givet titlen “Ledelse og kommunikation, når virkeligheden forandrer sig“
Deltagerne havde inden det hele gik i gang muligheden for at sætte tænderne i en af to lækre kager fra Skafferiet til en kop kaffe og lidt netværkssnak.
Bestyrelselseleder Bente Fisker fra Lederne Kronjylland bød velkommen og introducerede os til dagens emne: “Hvad kræver det af dig som leder, når organisationen forandrer sig, medarbejderne oplever usikkerhed, og du ikke nødvendigvis har alle svar på forhånd?”

Gode læringspunkter om forandringsledelse
Herefter fik erhvervsdirektør i AL Sydbank Jens Bundgaard-Hansen ordet og han fortalte først om, hvordan han selv havde oplevet utrygheden, da han hørte, at Sydbank skulle fusionere med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

“Hvilke konsekvenser vil det få for mig personligt? Det kan man ikke lade være med at spørge sig selv om,” sagde han, “for man ved jo godt, at man nok fremover kun skal bruge en erhvervsdirektør og hvem af os bliver det?
Mon ikke alle medarbejderne får de samme tanker”? tænkte han.
“Derfor er det vigtigt at arbejde med at fusionere kultur og værdier og særligt måden man kommunikerer på. Vi skulle også have en fælles ambition, noget vi alle kan sigte imod” lød det.
Det har resulteret i, at AL Sydbank nu går målrettet efter at positionere sig som det pengeinstitut, der formår at kombinere skala med nærhed. Banken har nogle muskler i kraft af størrelse, som skal bringes i spil. Samtidigt har banken et stort filialnet, faktisk landets største med 123 filialer. Derigennem har banken mulighed for at være til stede i lokalområderne. Men det er ikke gjort med det. Man må også være synlig i lokalområdet og engagere sig her.
Han fremlagde 5 læringspunkter om kommunikation, som han havde taget med sig:
- Kommunikér det kendte, før alle detaljer er på plads
- Vær tydelig om det du endnu ikke ved
- Gentag mere end du tror er nødvendigt
- Centrale budskaber skal oversættes til lokal virkelighed
- Lyt lige så systematisk, som du informerer
Erhvervsdirektøren svarede herefter beredvilligt på flere gode spørgsmål fra salen inden pausen, hvor man igen kunne netværke og tanke op i kaffe- og kagebaren.
En særdeles engageret Michael Kamber

Efter pausen gik journalist og tv-vært Michael Kamber på scenen og han gav et særdeles levende og engageret indlæg om, betydningen af nærvær i lederskabet.
Med smittende energi fortalte han om, hvor optaget vi alle er at følge med i de hastige forandringer og hvordan der ofte er behov for, at ledere er istand til at træffe hurtige beslutninger, når man står i akutte situationer.
“Hvis man skal gøre det og gøre det godt, og have medarbejderne med, så skal man have sat noget i banken”, sagde han. Det får man gennem oprigtig dialog og ægte positiv interesse for medarbejderne. Herefter satte han os alle i salen i gang med en øvelse. Vi fik udleveret et fortrykt kort med nogle åbne spørgsmål, og så gik vi rundt i salen og stillede spørgsmålene til en person i rummet, som vi ikke kendte.
- Hvornår har du sidst grint så megetm at du ikke kunne holde dig tilbage?
- Hvornår og for hvad er du sidst blevet anerkendt?
- Hvilke af dine evner, sætter du mest pris på?
- Hvad er en positiv milepæl i dit liv
- På hvilket område, synes du selv, du er i en positiv udvikling?
- Osv.

En god øvelse, som styrkede netværket og demonstrerede, hvordan man kan få en god og meningsfuld dialog med andre. Kamber anbefalede lederen at komme tættere på sine medarbejdere, når tiden er til det, så man får den dybe dialog, som har fokus på de positive sider.
Herefter fortalte han om hvordan der også kan være styrker i negativitet. Det er det, der i den sidste ende sikrer, at vi overleder. Positiviteten er det der sikrer at vi lever og derfor skal vi være opmærksomme på at balancere tingene.

Vi skal ikke undgå problemer og ufordringer vi skal etablere et beredskab, der gør at vi kan håndtere dem. Det skaber arbejdsglæde.
Kamber bevægede sig godt rundt i salen og involverede os aktivt i sit indlæg. Det var tydeligt, at han brænder for emnet og efterlod os med sin entusiasme i godt humør.
Han afsluttede med at læse en kort og tankevækkende fortælling op om multikunstneren Peter Bastian og rundede af med sindsrobønnen:

“Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre – mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen”.
Da kl. blev 17.30 takkede erhvervschef Jesper Lieberknecht fra Favrskov Erhverv indlægsholderne for gode indlæg og deltagerne for at komme og ønskede alle en god tur hjem.
Michael Kamber havde taget en stak bøger med og satte ned sig for sælge og at signere og gav sig også tid til at snakke med de tilbageblevne.



















