Mandag 5. oktober 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Hadsten Optik inviterer til inspirationsaften for kvinder

På torsdag skal medarbejderne være længe på arbejde i Hadsten Optik, fordi her inviterer man nemlig til inspirationsaften sammen med Cross Box og Alternativ Velvære.

Der kommer til at blive kræset om de kvinder, der deltager på torsdag, når Hadsten Optik holder længe åbent i forbindelse med deres inspirationsaften, hvor de har slået sig sammen med Cross Box og Alternativ Velvære.

Her bliver der korte oplæg fra de tre deltagende virksomheder, serveret lækker mad og drikke og så er der fuld fokus på forkælelse, inspiration og hygge.

“Vi har før holdt en kvindeaften, og denne gang bliver der endnu mere tid til snakke, spørgsmål og vejledning samt prøve nye spændende briller. Pia fra Cross Box vil fortælle om træning, vaner og, hvordan man bliver den bedste version af sig selv, mens Majbritt vil fortælle om kranie sakral og kroppen, som hun ved en hel masse om, mens vi selv kommer til at give inputs til brillemoden lige nu”, fortæller Didde fra Hadsten Optik.

Hadsten Optik lavede tilbage i 2023 et lignende arrangement, som dengang var en stor succes, og glæder sig til endnu engang at få en flok kvinder indenfor til en hyggeaften med nyttig viden.

“Sidste gang var vi mere end 30 og det var for mange, så vi sælge max 24 billetter denne gang, fordi så er det mere intimt, og vi har bedre mulighed for at svare på spørgsmål og forhåbentlig få nogle gode snakke i løbet af aftenen. For nylig havde vi en aften, hvor det kun var mænd, og det var stor succes og virkelig hyggeligt, så nu glæder vi os til en aften, hvor det kun er for kvinder”.

Billetter til arrangementet kan købes i Hadsten Optik og koster 75 kroner, og der er allerede solgt en del, så vent ikke for længe.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.