Tirsdag 10. november 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Sløjfen og Skafferiet inviterer til julemarked

Det er ved at være sæson for julemarkeder, og i Hadsten har Kulturhus Sløjfen og Skafferiet stablet et flot arrangement på benene.

Lørdag den 14. november inviterer Sløjfen og Skafferiet til julemarked, og der er gang i hele huset denne dag. I Lilleåsalen bliver der 40 stande, hvilket er lig med udsolgt, og her kan man gå på opdagelse blandt keramik, julekugler, tekstilkunst og malede trænisser.

På 1. sal får børnene for første gang deres egne boder, hvor de kan sælge legetøj, de er vokset fra. Der er stadig plads til flere gratis børneboder. Familier, der har lyst til at være med, kan skrive til slojfen@favrskov.dk.

Skafferiet, kulturhusets café i stueetagen, står klar med mad og drikke, både til den lille og lidt større sult, og er man ikke kommet i julehumør i Lilleåsalen, så kommer man det helt sikkert efter et besøg i Skafferiet.

Der er gratis entre til julemarkedet, som åbner klokken 10 og slutter klokken 16.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.