31. oktober 2024

Kom til foredrag i Café Snakbar på fredag

De gode folk i Café Snakbar i Hadsten hviler bestemt ikke på laurbærene. Det ene arrangement afløser det andet, og nu serverer de såmænd også en to-retters menu både torsdag og fredag i denne uge.

Fredag klokken 19 kan man også komme til foredrag med Klaus Rød Frederiksen, der fortæller om sin debutroman der hedder “Henrik, omkuld”. Caféen opfordrer interesserede til at kigge forbi Snakbars facebookside, hvor man kan bestille en to-retters menu til billige penge, som så kan nydes til foredraget, der starter klokken 19.

Der er kun 25 pladser i caféen lige nu, grundet de gældende restriktioner.

Pressefoto af Klaus Rød Frederiksen
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler