Tirsdag den 17. september, er der landet over valg til menighedsrådet i Folkekirken, og derfor indkaldes der til valgforsamling i Hammel Kirke, Lading Kirke samt Voldby Kirke.
Det hele starter klokken 19 i henholdsvis Tinghuset i Hammel, Lading Sognegård samt Voldby Forsamlingshus, hvor der efter velkomst præsenteres en dagsorden, hvorefter kandidater til menighedsrådet kan opstilles. Herefter er der mulighed for debat, inden der skrides til afstemning, som naturligvis foregår på papir og er hemmelig.
Når stemmerne er talt op, præsenteres det nye menighedsråd, der er valgt for de kommende fire år. Alle over 18 år, og som er medlem af Folkekirken er velkomne og kan stemme.