22. januar 2026

Pendlerlivet får hård start på 2026

Fra 16. januar og frem til midten af april stopper al togtrafik mod nord fra Aarhus, hvilket får store konsekvenser for rejsende til og fra Favrskov.

Fra 16. januar klokken 20 lukker Aarhus Banegaard helt ned frem til 27. januar, grundet sporarbejde, og efterfølgende er al togtrafik mod nord indstillet frem til uge 16. Togdriften afløses af togbusser i den ovennævnte periode, hvilket får store konsekvenser for blandt andet Favrskov Kommune.

Rejsende fra Ulstrup, Hadsten og Hinnerup kan derfor se ind i markant forlænget rejsetid, hvis destinationen er Aarhus. Kommer man fra Ulstrup, kører toget en gang i timen, med skift i Hinnerup til togbus, mens der fra Hadsten kører togbus, som afløser for DSB. Man kan også tage Go Collective toget en gang i timen til Hinnerup, hvorefter man skal skifte til togbus. Skal man til Aarhus mod Hadsten kører der togbus to gange i timen.

Er man rejsende fra Hinnerup mod Aarhus går der togbus to gange i timen, lige som der også er to afgange i timen fra Aarhus mod Hinnerup.

”Vi arbejder os i den kommende tid væk fra Banegraven, og vi skal ombygge flere broer. Meget af arbejdet, ikke mindst ibrugtagning af det nye signalsystem, kræver, at der ikke kører tog, og derfor spærrer vi totalt fra om aftenen den 16. januar til og med den 27. Det giver os samtidig mulighed for at tage spor 4-7 i brug i Banegraven, efter at de har fået ny spor og perroner, hvorefter vi går i gang med at give spor 2 og 3 samme tur,” siger projektchef Helle Thambo fra Banedanmark i en pressemeddelelse og tilføjer:

“”Det bliver ikke en særlig sjov periode for passagererne, men spærringen er nødvendig for, at vi kan nå i mål med mange af vores opgaver” siger Helle Thambo”.

Rejsetiden øges ganske markant i perioden,. og skal man f.eks fra Hadsten til Aarhus skal man indstille sig på en rejsetid på godt 50 minutter, hvilket altså er mere end en fordobling i forhold til de nuværende rejsetider.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler