12. juli 2025

Fantastiske vokalharmonier til en forrygende Nytårskoncert på Ulstrup Slot

Det var det rytmiske acapella ensemble Sono Vocal Group, der indtog en totalt udsolgt Riddersalen på Slottet, da der forleden blev afholdt nytårskoncert og nok var det mørkt på vejen op mod slottet men volkalgruppen lyste virkelig op, da man nåede frem.

Ensemblet, der bestod af 6 sopraner, 7 alter og 8 mænd blev denne aften ledet af Tine Ohrt. Kort ledes i dag af Philip Eick, men da han var på den anden side af kloden trådte Tine til. Hun har tidligere ledet koret og på 3 uger fik de koncerten op at stå. Og sikken en koncert.

Vocal Group SONO. Foto fra video: Lisbeth/Hammel

SONO Vocal Group demonstrerede med overbevisning deres kompetencer ud i vokalharmonier og sang både kendte og ukendte numre og der var stor variation i repertoiret. Forestil dig Carpark North nummeret Glasslike & Transparent udsat for en stærk acapella-fortolkning, krydret med gruppens udgave af julekalendernummeret Pagten og Do what you wanna do som fællessang. Et af gruppens medlemmer havde selv skrevet og fremførte nummeret Hide og som ekstranummer fik publikum den fedeste udfgave af Rasmus Waltherhittet Dybt Vand, som gruppen også har optrådt med på TV.

Gruppen sang også Eclectic Monikers smukke nummer Norway og en af gruppens medlemmer er selv nordmand. Han fandt det særdeles morsomt, at vi i Danmark har en bakke på 147 meter som vi kalder for Himmelbjerget. En blandt publikum var hurtig i replikken og sagde, at der da var sat et tårn på, så det på den måde kunne fremstå lidt højere.

ByensNyts udsendte synes koncerten var en imponerende oplevelse. Korets sang og dansede og sangene fik et helt specielt udtryk, alene ved den måde sangerne bevægede sig rundt på scenen på og flere af sangerne viste som solister prøver på deres flotte vokaler, godt bakket op af flerstemmige harmonier.

Koret holder til i Århus og fortalte, at de godt kan bruge flere sangere og hvis man har lyst, kan man kontakte koret via hjemmesiden og deltage i en audition.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler