21. april 2026

Koncert med Alex Nyborg Madsen og A Circle of Friends på Ulstrup Bibliotek

Torsdag den 26. marts inviterer Ulstrup Bibliotek til en særlig koncertoplevelse, når Alex Nyborg Madsen indtager scenen med sit nye band A Circle of Friends.

Gennem mange år har Alex Nyborg Madsen stået på scener over hele Danmark og udforsket vidt forskellige musikalske genrer – fra heavy metal til americana. Med A Circle of Friends vender han nu tilbage til en gammel kærlighed: den akustiske musik med rødder i folk, roots og country.

Koncerten bliver en levende og nærværende oplevelse, hvor publikum næsten kan føle sig som en del af en radioudsendelse – blot med livemusik og historier fortalt direkte fra hjertet.

Til projektet har Alex Nyborg Madsen samlet en række yngre musikere, som deler hans passion for folk- og countrymusikkens mange facetter. Sammen skaber de et lydunivers præget af akustiske instrumenter og håndspillet musik, hvor den gode sang er i centrum. Inspirationen hentes fra den klassiske folkemusiktradition, hvor sange rejste fra by til by og bar historier, man både kunne synge med på og danse til.

Praktisk information
Torsdag den 26. marts 2026 kl. 20.00–22.00
Ulstrup Bibliotek, Hovedgaden 60, 8860 Ulstrup
Pris: 200 kr. i forsalg

Billetter kan købes via Favrskov Bibliotekernes hjemmeside.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler