Mød skribenterne på Byensnyt.dk
Susanne er formand for skolebestyrelsen på Hadsten Skole. Jeg flyttede med familien til Hadsten i 2011 og er vild med at bo her. Jeg blander mig i meget og har lært mange i byen at kende. Især folk der pendler med tog til Viborg. Jeg har en fortid som journalist og arbejder som kommunikationsrådgiver.
Poul ’Kreativ’ Sørensen er manden bag ByensNyts faste rubrik Hadsten-Stregen og har også tegnet vores logo. Hadsten-stregen er Pouls dagsaktuelle, kreative kommentar til en lokal begivenhed i 8370. Poul har gennem mere end 20 år tidligere været fast leverandør af ”Ugens Streg” i det hedengangne Hadsten og Omegns Folkeblad. Poul er herudover kreativ forfatter af tekster, sange og sketch til Favrskov Revyen, står også selv på scenen og skriver et væld af lejlighedssange. I hverdagen driver Poul Sørensen virksomheden Kreativ Marketing i Hadsten.
I Byens Nyts faste rubrik ”Jeg funderer…” causerer Peter over det danske sprogs finurligheder, ord og sætningers trykfordeling og dobbeltbetydninger.
Peter bor i Hadsten, hvor han med sit store lokale engagement har være med til at stable f.eks. bagagerumsmarked og Natteravnenes lokalafdeling på benene. Han har gennem flere år været aktiv i Favrskov revyen både på scenen og som idémand bag flere sketch og sange.
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.