18. maj 2025

2 piger fra 2. klasse på Østervangskolen er netop blevet danmarksmestre i ”Min vildeste ide”

Katrine Glassau Thomsen og Caroline Arlt fra 2a på Østervangskolen har vundet 1. præmien blandt alle Danmarks indskolingsklasser i konkurrencen ”Min vildeste ide” fra Unge Forskere/Astra

De har opfundet, tegnet og beskrevet en fiskevenlig fiskekutter, der har kameraer nede på fiskenettet, så man kan “åbne nettet” og sætte fisk fri igen, hvis det er truede fisk, man er kommet til at fange. Den ide og den flotte tegning/beskrivelse af den, har juryen kåret som den bedste mellem alle indskolingstegningerne (der i alt er indkommet 791 tegninger til Min Vildeste Ide), hvilket har givet pigerne en præmie på 3000 kr. til klassekassen.

Derfor var Katrine og Caroline i tirsdags d 26/4 været til præmieoverrækkelse af selveste Lakserytteren i Øksnehallen i København.

Denne transmission fulgte Caroline og Katrines klassekammerater hjemme i Østervangskolens SFO, og mon ikke pigerne bliver modtaget som helte i skolen onsdag morgen -omend de nok er lidt trætte efter en hel lang dag med oplever i København.

Østervangskolen har en lang tradition for at deltage i Unge Forskeres talentkonkurrencer, som en del af skolens naturfagsundervisning helt fra indskolingen og til udskolingen – og det er med gode resultater: Både sidste og forrige år har indskolingselever vundet 2. pladser i ”Min vildeste ide”, og nogle af vores udskolingselever har tidligere været med i finalen i Unge Forskeres Science EXPO. 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler