9. december 2022

8. klasserne dyster om en plads til DM i skills på DjH

Favrskov Mesterskabet i skole-SKILLS-stafet finder sted på Den Jyske Håndværkerskole torsdag d. 17. november kl. 13.00

I efteråret har alle Favrskov kommunes 8. klasser dystet i håndværksfag, og til åbent hus vil Favrskov Kommunes dygtigste 8. klasse blive fundet og kåret. Vinderen går videre til danmarksmesterskabet, som finder sted ved DM i Skills i Fredericia den 3. februar.

Favrskovmesterskaberne i skole-SKILLS-stafetten på Den Jyske Håndværkerskole er en årlig tilbagevendende begivenhed for 8. klasser i Favrskov Kommune. Alle Favrskov Kommunes 8. klasser har deltaget i konkurrencens indledende runder hen over efteråret. Den 17. november til Åbent Hus på DJH konkurreres der om at blive Favrskovmester og dermed en plads ved finalen i Fredericia den 3. februar 2023, hvor lærlinge fra landets erhvervsskoler dyster om at blive de bedste inden for deres fag.

Der er en lokal vandrepokal på spil, som sidste blev vundet af Haldum-Hinnerup Skolen i Hinnerup.

Åbent Hus på DJH

Ud over skoledysten mellem Favrskov Kommunes 8. klasser byder dagen også på et Åbent Hus arrangement på Den Jyske Håndværkerskole.
Her kan man, hvis man tænker på at skulle videre på en erhvervsuddannelse, få hjælp til at træffe det helt rigtige uddannelsesvalg. Alle er velkomne til at besøge de forskellige afdelinger på Den Jyske Håndværkerskole

I de forskellige uddannelsesområder på DjH vil man møde engagerede elever, der er i gang med en uddannelse, og deres undervisere og vejledere, der står klar til at svare på alle jeres spørgsmål.

PROGRAM:
Kl. 13.00 – 16.00 Åbning og igangsætning af Favrskov Mesterskab i skole-SKILLS- stafetten v/skoleområdet i Favrskov Kommune .

Åbent HUS
Efter Favrskov Mesterskabet i SKILLS stafet er der åbent hus på DJH fra Kl. 16.00 – 20.00. Tag et kig ind i undervisningen i klasselokaler og værksteder og hør mere om uddannelserne: Elektriker, Køleteknikner, Tømrer & tækkemand, Plastmager. Du kan også høre om det første grundforløb på EUD eller EUX.

I Teknisk Akademi står skolens vejledere klar til at besvare spørgsmål om at starte på en uddannelse på DJH – også hvis du har brug for ekstra hjælp. I bistroen på Teknisk Akademi har skolens elevråd arrangeret elevpaneler, som vil besvare spørgsmål om at være elev på DjH. På Den Jyske Håndværkerskole kan du desuden købe kage, kaffe og aftensmad.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler