Gravemaskinerne har i den grad indtaget store dele af parkeringspladsen på den nordlige side af Sundhedshuset i Hadsten, hvor der gøres klar til den nye Netto-butik, der forventes klar i starten af foråret 2022.
Det betyder, at det kun er muligt at parkere på nordsiden af Sundhedshuset uden for Mester Jakob, hvor der er otte pladser. Til gengæld er der p-pladser på vestsiden af Sundhedshuset, lige som at der er en stor parkeringsplads ved Fakta og syd for togstationen. Det er også muligt at parkere på grunden hvor den gamle brandstation lå.














