Sådan lyder opfordringen fra en stor lokal te-nyder, der er blevet begejstret over udvalget hos en af byens specialforretninger og har forfattet nedenstående artikel til ByensNyt.
Af Ove Rosenkvist
”En kop te er ren glæde og den varmer hele kroppen”, siger Peter Aschelund, Skjold Burne i Søndergade.
”I butikken findes 80 blandinger,så hvorfor tage til storbyen, når te kan fås lokalt?”
Te kan indeholde stoffer, der er godt for helbredet. Der er stigende efterspørgsel efter te. I nabolandet Tyskland blev der i 2021 drukket 30 liter sort eller grøn te pr. person, skriver ugebladet Hör-zu.
Hvad er te?
Der findes mange sorter og smagsretninger i te. Der er te lignende typer som frugt, plante- eller rooibos.
For ægte te skal blade, knopper og stilke fra te planten plukkes nænsomt og bruges. Det gælder både sort som grøn te, der er de anvendte te sorter.
Hvad er forskellen på de to typer?
Ved produktion af sort te bliver bladene gjort mindre på maskine for at fremhæve iltningen, der giver den sorte te farve og udvikler den typiske sorte te smag.
Ved grøn te er der ingen iltning. Bladene bliver straks efter høsten ristet eller dampet og så tørret i luften.
De to fremstillingsarter giver ikke kun forskel i synsindtryk og smag.
Grøn eller sort te?
Grøn te får på grund af den skånsomme behandling et større indhold af plantestoffer, der virker hæmmende på betændelse og forbedre imunsystemet. Effekten af grøn te letter mave, tarmbesvær og lindre.
I Kina og Japan er der tradition for grønne varianter f.eks.: Sencha-te. I Indien, Sri Lanka og Afrika lægger fokus på sort te.
Oprindelsen ses af navne som Assam eller Darjeeling, store områder hvor produktionen stammer fra.
Te har naturlige aromastoffer. Nogle foretrækker te med forskellige planter, frugtstykker eller æteriske olier.
Den sorte English Breakfast-tea har en ren te smag, mens Earl Grey får en frisk citronnote fra Bergamotte olie. Andre foretrækker te med orange, jasmin-og rosenblade.
Julete indeholder forskellige af julebagningens kendte krydderier.
”Så kom ind i den lokale te butik, få en te med den bestemte smag, du vælger” siger Peter Aschelund.
____________________
Ove Rosenkvist er tidligere informationschef på DjH og i perioden 1984-1992 redaktør på Hadsten og Omegns Folkeblad. Ove Rosenkvist har herudover haft stor lokal betydning som forfatter af en lang række lokalhistoriske artikler, hæfter og bøger, ligesom han også har været leverandør af tekster til bl.a. Favrskov Revyen.