23. oktober 2024

ByensNyt forstærker sig på den kommercielle front

ByensNyt har eksisteret siden slutningen af 2019, og har i de godt tre år været drevet primært af Jan Erik Elgaard som ejer og Jonas Hooge som redaktør. Tiden er nu moden til, at arbejdet med at sikre den kommercielle del af ByensNyt forstærkes.

Derfor er vi også glade for at kunne fortælle, at vi har fået Per Rasmussen med ombord. Per er bosat i Hadsten, og har gennem mange år levet af at lave kommercielle aftaler i sportens verden, blandt andet i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold og Silkeborg-Voel KFUM. Nu skal han være med til at give ByensNyt et endnu bedre kommercielt ståsted, og derved en større lokal forankring i det lokale erhvervsliv.

”Vi er rigtigt glade for, at have fået Per med på holdet, og er sikker på, at han vil kunne være med til at løfte vores fundament salgsmæssigt og kommercielt og derved være med til at give ByensNyt endnu mere synlighed. Det er godt at få nye impulser ind, og vi er sikre på at Per, med sit store netværk, vil kunne tage ByensNyt videre i sin kommercielle udvikling”, fortæller Jonas Hooge, der er redaktør på ByensNyt.

Per Rasmussen er også glad for den nye udfordring, og ser gode muligheder for at udvikle ByensNyt kommercielt.

”Det redaktionelle er der jo styr på, og man har også en fornuftig base kommercielt allerede nu, men jeg er overbevist om, at der er et stort potentiale, som bare venter på at blive igangsat, og det ser jeg frem til at begynde at arbejde med”, fortæller Per Rasmussen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler