Tirsdag 25. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Første spadestik blev taget til det nye hjælpemiddeldepot

Humøret var højt, da Rikke Randrup Skåning og Lars Storgaard tog første spadestik

I strålende solskin og højt humør, kunne borgmester Lars Storgaard og Rikke Randrup Skåning fra Socialdemokratiet, i dag tage første spadestik til det nye hjælpemiddeldepot i Hadsten, der får til huse lige over for brandstationen ved Ginneruplund.

Hjælpemiddeldepotet, der lige nu har til huse på Toftegårdsvej i lejede lokaler, får godt 2500 kvadratmeter under tag, og skal ud over hjælpemiddeldepot, også fungere som hjemsted for hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, ligesom at der også bliver værnemiddellager i bygningerne.

Der var en hel del, der var dukket op i det gode vejr, for at overvære det første spadestik til hjælpemiddeldepotet, der får en flot udsigt ud over Hadsten

Byggeriet har allerede inden gravemaskinerne for alvor går i gang fået den første udfordring, nemlige en flok digesvaler, der har bygget reder i en stor bunke jord ved siden af byggepladsen. Det besværliggør byggeprocessen en smule, men dog ikke mere, end at man snarest muligt går i gang med byggeriet, samtidig med, at man tager hensyn til svalerne der er fredet.

Det er i denne bunke jord, at svalerne har bygget reder

I alt får godt 85 personer deres daglige gang i bygninger, hvor hovedparten af dem bliver fra hjemmeplejen. Det er KT Erhvervsbyg der skal stå for byggeriet.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.