Mandag den 12. december holdt Hadsten Bridgeklub juleafslutning. Traditionen tro blev aftenen indledt med julefrokost. Der blev hygget ved bordene, hvor medlemmerne var mødt talstærkt op.
Derefter blev der uddelt præmier for efterårets turnering. Mandagsholdet blev vundet af Ruth Kjær og Jørn Henriksen mens Gert Aamand og Peter Lindhardt blev nummer to.
Torsdagsholdet havde Ruth Kjær og Niels Kristensen som vindere med Margit Bagger og Lykke Albrechtsen som nummer to.
Der blev også spillet bridge. Og aftenens vindere i nord/syd blev Gert Aamand og Peter Lindhardt mens Lotte Jørgensen og Thorbjørn Jørgensen vandt øst/vest.
Hadsten Bridgeklub har også undervisning i år. De nye er dygtige, og klubben ser frem til nye turneringspillere til sæsonen 2023/2024.
Man kan ikke sige tit nok, at bridge holder hjerne skarp. Det er medlemmerne i Hadsten Bridgeklub et godt eksempel på. Ruth Kjær havde i 2019 50 års jubilæum som medlem af Hadsten Bridgeklub, og klubbens ældste medlem og skarpe spiller, Edith Ørum fyldte 95 i efteråret. Med bridge får man både udfordringer og socialt samvær samtidig.