11. oktober 2024

Hadsten Fri Fagskole åbnede dørene for påskecamp

Fra i søndags og frem til tirsdag eftermiddag, var 19 unge mennesker fra 8. og 9. klasse, samlet til påskecamp på Hadsten Fri Fagskole, hvor de fik et lille indblik i, hvad skolen på Østergade har at byde på. Eleverne var tilmeldt linjerne “Krea” og “Gastro”.

Knap var folkeskolernes påskeferie gået i gang før de 19 camp-elever troppede op søndag eftermiddag til 3 dage med masser af fællesskab, sjov og læring. Og inden dagen var omme var der blevet kreeret smukke smykker, lagkager og forberedt tilbehør til mandagens gastronomiske.  

Mandagen blev i GASTRO fulgt op med den helt store produktion af Street Food, som udgjorde aftensmaden for campdeltagerne og skolens faste elever. Samtidig arbejdede KREA i syværkstedet hvor der blev lavet lækre knot-bags. Campens sidste dag, stod for KREA i keramikkens tegn med stor produktion af pinch-pots, kaffekrus, kander og meget andet. Mens GASTRO slog over i konditori og forberedte lækker kage-tapas, som blev serveret til den fælles afslutning sammen med forældre og søskende. 

Foto: Hadsten Fri Fagskole

Det var nogle forrygende dage med fuld fart over feltet, og nogle glade camp-deltagere, der blandt andet fortæller:  

“Jeg tilmeldte mig sammen med en veninde fordi det kunne være sjovt, og så kunne vi øve os til vores eksamen i madkundskab. Vi har haft nogle hårde, men hyggelige dage, og det har været fedt at opleve hvor hurtigt man lærer de andre at kende.” (Liva, 8.kl. Holme Skole) 

“Mine forældre syntes jeg skulle afsted, så jeg kunne prøve livet på en kostskole, jeg havde faktisk ikke selv lyst, så jeg blev faktisk tvunget. Men det har været gode dage, og det har været hyggeligt at sove i sammen lokale som de andre drenge.” (Villas, 8. kl, Jeksendalskolen) 

“Det har været sjovt, fordi der er så mange muligheder og gode vibes.” (Axel, 8.kl, Holme skole)

Tirsdag eftermiddag blev en flok trætte men glade elever afhentet af deres familier, efter endnu en succesfuld camp på Hadsten Fri Fagskole.

Foto: Hadsten Fri Fagskole
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler