4. november 2024

Familiemessen blev en stor succes

Der var stor glæde hos alle de stande som ByensNyt talte med på Hadsten Messen i går.

“For os er messen en enestående mulighed for at komme til at tale med mange af dem der har solgt eller købt hus igennem DanBolig”, fortæller Joan Pank “og vi har da også allerede mødt nogle af dem der overvejer at sælge. Og sådan en stand her giver synlighed.”

Samme svar lød der fra Nordea som deler stand med DanBolig. “Ja, det har vi gjort nogle år nu “bekræfter Tommy Risgaard” og så har vi sammen med Nordea vores egen baristavogn med og vi kan se, at folk gerne stiller sig i kø, for at smage den gode kaffe som vi serverer”

Flere af ByensNyts faste støtter var med på messen og udover Nordea og DanBolig så vi Rieck Advokaterne, som delte en stor stand sammen med bl.a. EDC Hadsten. “Ja og vi har begge fået nogle gode kundekontakter” smiler Lars Rieck og Jette Eriksen, fra EDC, da vi fanger dem i et ellers travlt øjeblik, hvor de var i dialog med nogle af messens mange gæster.

Bogormen var også til stede på messen og havde medbragt smagsprøver på portvin og små juleassesories som jule-butterflyes, juleøreringe og jule manchetknapper. “Det må gerne være lidt festligt” siger Marie-Louise Kannerup fra Bogormen som til lejligheden også havde iført sig en fin strikket nissehue, som man også kan købe i butikken.

Peter Aschelund fra Skjold Burne delte også smagsprøver ud og havde godt gang i salget af det store udvalg af spiritus, som han havde med på messen. “Vi nyder bare at være her”, siger Peter og det er dejligt at se at folk strømmer til og at de har lyst til at komme ud igen”.

“For os er det bare vigtigt at bakke op om de lokale ting” fortæller Anders Juel og Bo Bojesen fra Sparekassen Kronjylland. “Vi møder mange af dem, som er kunder i forvejen, men får også en snak med nogle af dem, som mest kender os gennem vores engagement i byens klubber og som måske overvejer et skifte til et andet pengeinstitut. “Ja og så tror jeg da nok, vi kan finde et ledigt kontonummer” griner Bo Bojesen.

Også altid smilende Mette Rasmussen fra Hadsten Optik var til stede på messen. Hun var i fuld gang med at pudse briller for messens gæster, så der var mange der efter et besøg her, kunne gå videre med et mere klart blik på tilværelsen.

På Kvicklys stand blev der serveret lækre Spansgberg flødeboller og hos Vestjysk Bank kunne man vinde en stor flot gavekurv.

Den velbesøgte messe bugnede med smagsprøver og konkurrencer med flotte præmier og selv når trængslen var allerstørst i de smalle gange blev det taget med godt humør af de mange messegæster.

Stort cadeau til arrangører og udstillere. Vi kan noget her i Hadsten.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler