29. marts 2024

Handywoman kommer til Hadsten

Jeanne Thylkjær Fjorback, der er blevet kendt under navnet Handywoman tilbyder kvinder eksklusive “gør det selv kurser”, hvor hun lærer op til 12 kvinder ad gangen at hænge hylder og knagerækker op, skifte en vandhane, montere lamper og meget mere.

Jeeanne fandt ud af, at hun var handy, da hun købte et gammel hus i Spørring, som mildt sagt trængte til en overhaling. Her fik hun med sin fars og nogle venners vejledning selv både samlet et køkken, lavet en tilbygning og det gav hende blod på tanden.

Jeanne kommer kørende i sin store lyserøde monstertruck der er fyldt med boremaskiner og andre værktøjer og der bliver masser af mulighed for at stille spørgsmål og lære alt om rawplugs, skruer og bits.

Der afholdes to kurser for mindst 10 og maksimalt 12 deltagere ved Sløjfen d. 29. april: Et kl. 12.00 og et kl. 17.30.

Læs mere og køb billet her: Handywoman

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler