29. marts 2024

I morgen lørdag åbner Klimauger 2022 i Favrskov

I morgen i Hadsten Bio kan du komme til åbning af Klimaugerne, hvor det fejres, at Klimauger 2022 officielt er i gang!

Borgmester Lars Storgaard åbner Klimaugerne. Herefter kan du blive klogere på fremtidens køkken, når Liselotte Kira Gregers Andersen fra Kokken på Kanten deler ud af inspiration til, hvordan bananskræller og vandmelonskaller kan komme på menuen.

Liselotte er ekspert i de skæve vinkler i køkkenet og har udgivet bogen ”Fremtidens Køkken”, hvor hun kyndigt viser balancen mellem at bruge lokale urter og de mere eksotiske fødevarer, som ellers har fået et lidt blakket ry i klimaets navn.

Det skal være slut med skyld og skam i madlavningen og kød er absolut ikke forbudt – Liselottes yndlingsret er nemlig stegt flæsk. Kom og smag på fremtidens køkken – hvis du får lyst til at gøre Liselotte kunsten efter, er der mulighed for at købe en signeret udgave af ”Fremtidens Køkken” på dagen.

Efterfølgende ser vi ”Den største lille gård”, en utroligt flot dokumentar om et ungt par, der prøver at opbygge et landbrug i harmoni med naturen. Vi følger John og Molly gennem de mange udfordringer og sejre på deres vej, mens John, der er naturfotograf, fortæller deres historie gennem smukke billeder.

Program:

Kl. 14.00: Ankomst samt åbningstale ved borgmester Lars Storgaard

Kl. 14.30: Foredrag ved Kokken på Kanten, Liselotte Kira Gregers Andersen: Fremtidens køkken

Kl. 15.00: Pause

Kl. 15.15: Film: Den største lille gård (The Biggest Little Farm, 2018)

Kl. 16.30: Vi serverer lidt lækkert at spise og drikke

Arrangør: Klima Favrskov og Hadsten Bio

Sted: Hadsten Bio, Nørregade 6, 8370 Hadsten

Tidspunkt: lørdag d. 26. marts kl. 14.00-ca. 17.00

Pris: 50 kr.

Tilmelding: Bestil dine billetter her

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler