18. juli 2025

Kom forbi på Odinsvej i aften – hvis du tør!

Oscar på 12 år bor på Odinsvej i Hadsten og har siden august brugt en stor del af sin fritid og de fleste af sine sparepenge for at lave byens flotteste “haunted house eller på dansk rædselshus.

Hele forhaven og en stor del af terrassen er indrettet med makabre lig, bevægelige skeletter, genfærd, spøgelser, lys- og røgeffekter uhyggelige lyde og musik.

Har du mod til det, så tag din store børn med på Odinsvej i aften og frem til kl. 21 og lad dig skræmme af de mange flotte effekter.

“Vi gik i gang i august i år” fortæller Oscar til ByensNyt. “Jeg har set på YouTube, hvordan nogle har bygget deres eget haunted house og tænkte det kunne være fedt, at lave et selv. Jeg har haft lidt, hvert år til halloween de sidste år, men i år har jeg lavet rigtig meget” fortæller han begejstret.

Når du har gået en runde bliver du endda budt på et stykke slik, af enten Oscars mor eller far der i dramatiske kostumer også deltager i den fine seværdighed.

Kig forbi Oscars Haunted House på Odinsvej inden kl. 21.00.

Hvis du synes om det du ser, kan du også vælge at sende lidt penge på mobile pay, så Oscar kan lave det endnu større og flottere til næste års halloween.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler