28. oktober 2021

Lisbet har været i skønhedens tjeneste i 24 år

Når Lisbet Halkjær Mogensen ved udgangen af november takker af som indehaver af Face & Body er det efter hele 24 år i skønhedens tjenste.

“Det har været 24 vidunderlige år” fortæller Lisbet til ByensNyt, men jeg kan mærke at tiden er rigtig og jeg bliver trods alt 65 næste gang” siger hun, idet ByensNyts udsendte er ved at falde ned af stolen i befippelse, da det absolut ikke er hverken at se eller mærke.

“Men jeg vil også gerne stoppe, så jeg kan nå at få en aktiv tredje alder, med masser af traveture, tid til børnebørnene, rejser og så skal jeg have tid til at spille golf med Bjarne” siger Lisbet og henviser dermed til hendes mand, som hun også glæder sig til at tilbringe mere tid med.

Lisbet er oprindeligt uddannet klinikassistent og fulgte derefter en lille omvej som falckoline, som det hed den gang, hvor hun arbejdede som siddende sygetransport inden hun tog uddannelsen som kosmetolog. Derefter underviste hun en periode på kosmetologskolen og da flere havde kontaktet hende for at ville ansæte hende anbefalede Bjarne, at hun startede for sig selv.

Det blev indledningsvis til et lille lokale, der hvor Favrskov Dyreklinik ligger i dag og siden til et lokale ud mod parkeringspladsen, hvor Skjold Burne i dag har til huse og i de seneste 10-12 år i de nuværende rammer i klinkken bag Matas på hjørnet af Vestergade og Søndergade.

Byens friske og evigt unge kosmetolog Lisbet bag skranken på klinikken

“Jeg har nydt at være en del af det lokale handelsliv og har oplevet at være et kendt ansigt i byen og det har jeg kun haft gode oplevelser med. Jeg har også nydt det gode samarbejde med byens frisører, hvor vi løbende har henvist kunder til hinanden. Mange brude, har først været hos frisør og dernæst hos mig til face make up eller omvendt” fortæller Lisbet.

“Det har også været sjovt at bistå Favrskov Revyen. Revyen havde haft make-up assistance før men så overværede jeg revyen et år, hvor de selv stod for det og tænkte: Det tror jeg altså godt, at jeg kan gøre bedre. Uden at forklejne deres egne bestræbelser, så var det da også rigtigt sjovt at prøve at vise, hvordan det kan gøres og jeg tror da, at særligt pigerne i revyen var tilfredse med det, for de har da spurgt mig hvert år siden og i næste uge går det løs igen” siger hun selvtilfreds.

Trofast kunde

“Gennem alle 24 år har hun haft en enkelt kunde som trofast har prioriteret at komme på klinikken hver eneste måned. “Så opnår man en god og fortrolig relation”, fortæller Lisbet. “Jeg har mange andre faste kunder, der har nydt at komme med faste interval, men dog kun en enkelt der har fulgt mig gennem alle 24 år. Det er specielt” fastslår hun.

“Så det bliver da også vemodigt at stoppe” siger hun mens man tydelig kan høre en lille klump presse sig på i halsen, “men jeg er fast besluttet og nu har jeg også gjort alvor af at sælge klinikken og glæder mig over at både navn og tlf.nr og bookingsystem bliver videreført af den nye indehaver”

Lisbet fortæller også hvor glad hun er for, at Bjarne gennem alle årene har været en fast støtte for hende. Han har taget sig af alt det praktiske på klinikken og har endvidere håndteret økonomi og regnskab. “Det har bare været uvurderligt” siger hun.

Den 1. december i år giver Lisbet stafetten videre til en lokal pige på midt i trediverne, der er uddannet kosmetolog og som nu kan udleve sin egen drøm om at blive selvstændig. Men den historie må du vente med at høre mere om, til senere i næste månede.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
13.7 ° C
15.3 °
12.9 °
88 %
6.2kmh
100 %
tors
14 °
fre
14 °
lør
13 °
søn
13 °
man
12 °