8. december 2022

Så kan man igen komme over jernbanen ved Kollerup

De seneste mange måneder har man måtte gå forgæves, hvis man ville over jernbanen ved Kollerup Gods, da den tidligere bro i forbindelse med sporarbejde, er revet ned. I stedet har man etableret en ny bro, der er beregnet til gående færdsel.

Broen skulle åbne den 26. september, har man kunnet læse på skilte omkring Hjertestien, og ByensNyts udsendte kunne ved selvsyn konstatere, at denne tidsplan er blevet overholdt til punkt og prikke.

Så nu kan man komme hele vejen rundt på Hjertestien, lige som at man nu kan forlænge sin tur fra diget og fortsætte ud forbi Kollerup Gods og ind til byen. Efter sigende må man også godt gøre det i omvendt rækkefølge, så man ender ved Sløjfen 🙂 Nu er det så bare at vente på, at vejret er lidt mere venligt stemt over for en rask gåtur.

Foto: Winnie Hooge
Foto: Winnie Hooge
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler