13. maj 2025

Selling tilslutter sig Hadsten Varmeværk

Sidste år blev mange af beboerne i Hadbjerg enige om, at koble sig på Hadsten Varmeværk og dermed få fjernvarme som opvarmning i deres huse, og nu er tilslutningen så stor i nabobyen Selling, lige uden for Hadsten, at man også her får fjernvarme.

Der skulle 114 huse til, for at man kunne lave en aftale med Hadsten Varmeværk, og det mål nåede man tidligere i denne uge. Der mangler dog stadig nogle tilmeldinger, for at man kan få det maksimale tilskud på lige godt 3 millioner kroner, her skal man nemlig runde 153 husstande. Der arbejdes dog hårdt fra styregruppen i byen på at nå dette mål inden fristen udløber 23. november.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler