Den 26. marts arrangerer Danmarks Naturfredningsforening Affaldsindsamling over hele landet, og også Hadsten er med i den vigtige indsamling.
Som navnet antyder, så skal der indsamles skrald på gader og stræder og rundt i Hadstens smukke natur, og der er start ved Sløjfen, hvor ruterne fordeles fra klokken 9.30 i foyeren. Herefter går man ud på sin rute frem til klokken 13, hvorefter der serveres kaffe og juice, sponseret af Central Kroen og kage, der er sponseret af Sparekassen Kronjylland Hadsten.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men man må gerne, hvilket man kan gøre på lailablak@live.dk