Det begyndte med en flok iværksættere i Hadsten, der manglede nogen at dele hverdagen med. 20 år senere lever Østjysk Business Network stadig. Undervejs har netværket vokset sig stort, skiftet hænder, været tæt på at forsvinde og fået nyt liv.
Tekst: Kian Johansen
Klokken var syv om morgenen, når dørene blev åbnet til kulturhuset Sløjfen i Hadsten. Kaffen skulle være klar, for to timer senere skulle medlemmerne videre på arbejde.
Sådan begyndte Østjysk Business Network i 2006.
Erhvervsmanden Gregers Petersen var dengang involveret i Østjysk Iværksættercenter, og blandt iværksætterne opstod der et ret enkelt behov. De savnede et sted, hvor de kunne møde andre, som stod med mange af de samme udfordringer i hverdagen.
»Der manglede sådan et netværk, så de her iværksættere kunne snakke sammen. Og så startede vi Østjysk Business Network,« fortæller Gregers Petersen. Og på netværkets næste mødedato her i september bliver netværket 20 år.
Det viste sig hurtigt, at behovet rakte længere end til iværksætterne. Folk kom til Hadsten fra et stort opland, og på et tidspunkt havde netværket 40 til 50 medlemmer.
Gregers husker stadig en direktør, der boede i Horsens og alligevel tog turen til Hadsten om morgenen.
»Det blev vildt populært. Det var helt vildt. Vi ramte noget, som folk savnede,« siger han.
I begyndelsen stod Gregers selv for møderne. Da netværket voksede, kom Jan Erik Elgaard fra Elgaard Mancom til som facilitator og gav møderne en mere fast ramme.
Men den grundlæggende tanke var den samme. Man skulle ikke kun møde op for at få noget med hjem.
»Du skal give mindst lige så meget, som du forventer at få tilbage,« siger Gregers Petersen.
For ham er det stadig kernen i et netværk. Hvis du anbefaler en virksomhed, skaber en kontakt eller åbner en dør for en anden, så kommer hjælpen ofte tilbage på et tidspunkt.
»Hvis du selv sidder passiv og ikke vil være med til at henvise nogen andre, så får du jo heller ikke selv nogen.«
Da Gregers Petersen omkring 2012 og 2013 stoppede i iværksættercentret, regnede han egentlig med, at Østjysk Business Network også ville forsvinde. Men fire andre ville noget andet.
»De sagde: Det vil vi sgu have til at drive videre, fordi det er så godt.«
Og det gjorde de.
Pandemi satte en midlertidig stopper for netværket
Så kom corona. Møderne stoppede, to af kræfterne bag flyttede fra byen, og efter pandemien kom netværket aldrig rigtigt op i fart igen.
Det ændrede sig i 2023.
Per Rasmussen havde arbejdet med erhvervsnetværk siden 2005, og sammen med Gregers begyndte han at se på, om der igen kunne pustes liv i netværket igen.
Da Per Rasmussen tog over, var medlemskartoteket tomt. Han startede stille op og fik skaffet omkring 11 medlemmer på kort tid.
I dag er der 39.
»Det er kommet stille og roligt, og jeg er faktisk stolt over den gruppe,« siger Per Rasmussen.
Han lægger heller ikke skjul på, at det kræver tid. Der skal findes mødesteder og oplægsholdere, tales med medlemmer og findes nye, som passer ind.
En dag foreslog et medlem ham at regne på, hvor mange timer han egentlig brugte på Østjysk Business Network i forhold til, hvad han fik ud af det.
»Den øvelse laver jeg ikke igen. Det var faktisk lidt deprimerende,« siger han med et grin.
Til gengæld er han heller ikke interesseret i at få medlemmer ind for enhver pris. Han har sagt nej til folk, som han ikke mente passede ind.
»Det er også penge, jeg siger farvel til. Men det kan være nogle dyre penge at få ind, hvis det betyder, at gruppen ikke fungerer.«
For Per Rasmussen er det netop forskellen på det gamle og det nye Østjysk Business Network.
Han kalder det bevidst det nye OJBN, fordi både medlemmerne og formen i dag er en anden. Det skal ikke være et netværk, hvor deltagerne hver gang forventes at levere bestemte leads og referencer.
»De der sælgere, sælgere, det duer ikke. Selvfølgelig må vi godt sælge til hinanden, men vi er ikke sådan et netværk med tre referencer og tre søgninger hver gang.«
I stedet vil han skabe et sted, hvor medlemmerne lærer hinanden ordentligt at kende. De deler nyt fra deres virksomheder, spørger om hjælp, får inspiration fra oplægsholdere og er selv med til at præge, hvad der skal ske på møderne.
»Jeg vil gerne skabe et forum, hvor man kan have det godt sammen, udveksle erfaringer og lære hinanden godt at kende. Et forum, hvor vi er trygge ved hinanden. Vi kan være alvorlige, men der skal også være plads til, at vi kan grine sammen.«
Og så må forretningen gerne komme bagefter.
»Jeg behøver ikke stå og sige, at de skal huske at bruge hinanden. Det gør de. Det sker automatisk.«
