6. oktober 2024

Bliv klogere på boligkøb sammen med EDC og Sparekassen Kronjylland

At købe bolig er for de fleste en stor beslutning, og noget som kan afføde mange spørgsmål undervejs. Står du foran et køb eller går du med overvejelser om køb af bolig, så skulle du komme til Boligaften i Sparekassen Kronjylland i Hadsten den 9. april.

Her er Sparekassen Kronjylland gået sammen med EDC Huset Hadsten om at lave en aften, hvor de bliver sat fokus på boligkøb. Noget af det, som bliver fokuspunkter denne aften er:

  • Gode råd til, hvad du skal tænke over, når du kigger på ny bolig.
  • Forløbet fra du har fundet drømmeboligen, til du har nøglerne i hånden.
  • Finasiering af bolig – herunder rådighedsbeløb og lånemuligheder. 
  • Behovet for uafhængig rådgivning og vigtigheden i at sikre jer selv og hinanden.

Jette Eriksen, der tidligere ejede EDC Huset i Hadsten er blevet køberrådgiver, og hun kommer og giver et oplæg omkring, hvad det vil sige at have en køberrådgiver tilknyttet sit huskøb. Der bliver også et oplæg fra Sparekassen Kronjylland samt EDC Huset Hadsten, og der bliver naturligvis rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Det er helt gratis at deltage, og der bliver serveret sandwich og drikkevarer undervejs, så det eneste du skal gøre for at komme med, er at reservere en plads lige her. Arrangementet starter klokken 17 og slutter omkring klokken 19.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler