18. april 2025

Hadsten Maskinfabrik hædret for femte gang

Hadsten Maskinfabrik har nu for femte gang modtaget erhvervsprisen “Succesvirksomhed 2024”

Keld Sørensen, der er direktør og ejer af virksomheden gør meget for medarbejderplejen, og BDO og Spar Nord, som for sjette gang står sammen bag prisudelingen, ser det som en væsentlig del af opskriften på succesen.

Keld Sørensen er sammen med sin kone Charlotte ikke bare en stolt virksomhedsejer. Parret har gennem de seneste tre år også stået bag Midsommersuccesen Musik På Toppen, hvorfra de har doneret en stor del af overskuddet til lokale aktiviteter. Senest gav parret en stor donation til KVAS-musikfestivalen for unge i Sløjfen, hvor donationen resulterede i, at de unge kunne opleve store navne som APHACA og Bogfinkevej. Herudover har de stået bag en fest for en række af byens frivillige.

Succesvirksomhedsprisen uddeles til eliten af dansk erhvervsliv, som tager “det lange seje træk” og præsterer år efter år. Blandt mere end 300.000 aktive virksomheder i Danmark kan kun 1.000 prale af titlen Succesvirksomhed. Med prisen ønsker BDO og SparNord at hylde den særlige indsats, det kræver at opnå og fastholde succes år efter år. De hylder det lange seje træk.
ByensNyt ønsker tillykke til Keld Sørensen og alle medarbejderne, som har gjort Hadsten Maskinfabrik til Succesvirksomhed igen i 2024.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler