Virksomhederne i Hadsten finder hele tiden nye veje til at håndtere coronakrisen, og Fysioterapeut Karsten Høgh har valgt selv at løbe ud med varer i den kommende tid. Nok er der lukket for fysiske konsultationer hos Fysio-Shop, men både telefonen og webshoppen er åben, og lige nu går blandt andet kompressionsstrømper som kolde fadøl på en varm sommerdag. Karsten har forpligtet sig til, at han i dagene op til påske selv vil løbe ud med varer, der er købt gennem web-shoppen i den kommende weekend, men dog kun inden for byskiltet. Han har allerede smugtrænet og løbet op og ned ad trappen i Sundhedshuset et par gange.
Se vedhæftede video her.
Læg mærke til at videoen stopper lige efter, at Karsten er nået op ad trappen. Rygterne vil vide, at det tog ham flere minutter at få vejret igen efter videooptagelsen havde fundet sted.