23. oktober 2024

Jonas og Jannie, begge fra Hadsten i nye jobs i Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland har netop ansat to nye ansigter fra Hadsten til henholdsvis forretningsudvikling og boligsupport

Jonas Schiøth, 42 år, er ansat som forretningsudvikler i Sparekassen Kronjylland. Han kommer fra en lignende stilling i Jyske Bank og har forud for det, erfaring med forretningsudvikling i både Alm. Brand Bank og Nordea. Før det var Jonas bankrådgiver og han har dermed personlig erfaring med mødet med kunden. I Sparekassen Kronjylland skal Jonas blandt andet være med til at udvikle produkter og koncepter, som understøtter kunderådgiverne i deres rådgivning af kunderne og sikre, at Sparekassen kan tilbyde kunderne konkurrencedygtige og attraktive produkter.

Privat bor Jonas Schiøth i Hadsten sammen med sin kæreste og deres to børn. Fritiden bruger han naturligvis sammen med familien og han finder også tid til at spille fodbold og padel.

Jannie Asferg Christensen, 34 år, er ansat som boligsupporter i Sparekassen Kronjylland. Sammen med mere end 20 kolleger i Boligsupport på Frankrigsvej i Hammel sørger hun for, at kunderne får deres realkreditlån hjemtaget, konverteret eller opsagt. Jannie har tidligere arbejdet med håndtering af boligsager og er hurtigt blevet en del af staben i Kronjylland.

Privat bor Jannie i Hadsten med sin mand og deres tre børn. Med tre små børn bruger hun hovedsageligt sin fritid på og sammen med sin familie

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler