LejStudentervogn overtager 8 vogne og øger dermed vognparken markant 

LejStudentervogn, der holder til i Hadsten, fortsætter sin markante vækst og styrker nu sin position som en af landets største udbydere af studenterkørsel.

Virksomheden har opkøbt otte studentervogne fra Bøje Studenterkørsel, hvilket giver endnu flere muligheder for booking af de karakteristiske røde veteranvogne til de kommende studenter. Vognparken runder med købet hele 32 biler

Opkøbet sker samtidig med, at LejStudentervogn står foran studenterkørselssæsonen 2026 – en sæson hvor virksomheden med den udvidede vognpark får mulighed for at sende endnu flere vogne på landevejene og give endnu flere studenter en uforglemmelig dag.

Vognene fra Bøje Studenterkørsel passer naturligt ind i LejStudentervogns eksisterende vognpark. De er bygget efter samme principper – med samme farve, samme opbygning af ladet og samme høje kvalitetsniveau.

“Det var vigtigt for os, at de vogne, vi overtog, lever op til de standarder, som LejStudentervogn er kendt for. Bøjes vogne er bygget op på samme måde som vores egne, så studenterne får præcis den samme oplevelse – både visuelt og sikkerhedsmæssigt,” siger Frederik Bossow Angel, indehaver af LejStudentervogn, i en pressemeddelelse.

Opkøbet er en del af en langsigtet strategi om at imødekomme den stigende efterspørgsel på studenterkørsel. Samtidig er LejStudentervogn i øjeblikket i gang med at bygge endnu en ny vogn. Når den står klar, vil virksomheden samlet set kunne tilbyde studenterkørsel med i alt 32 vogne allerede fra denne sæson.

“Vi oplever stor efterspørgsel flere år frem, og derfor investerer vi løbende i både flere vogne og høj kvalitet. Med 32 vogne i vognparken kan vi i den kommende sæson sende endnu flere studenter ud på landevejene og give dem en tryg, festlig og uforglemmelig dag,” fortæller Frederik Bossow Angel.

LejStudentervogn blev grundlagt i 2012 af brødrene Andreas og Frederik Bossow Angel og har siden udviklet sig til en landsdækkende aktør inden for studenterkørsel. 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler