13. oktober 2024

Tøjeksperten udvider – dog kun for en stund

Måske har du bemærket, hvis du er gået gennem Søndergade, at der er aktivitet i lokalet, hvor Bogormen tidligere lå. det er Tøjeksperten, der, for en stund, rykker ind i det ledige lokale.

Fra på torsdag og fire uger frem, laver Tøjeksperten, der holder til i Søndergade, et mindre lagerudsalg i lokalet, hvor Bogormen tidligere havde til huse, så er man i markedet for en god handel, så kunne det være man skulle slå et smut forbi Søndergade, hvor Bo eller Magnus står klar.

“Vi lavede lagersalg i august sidste år, for at se, om det kunne noget, og det kunne det, så nu forsøger vi igen. Vi holder åbent i fire uger, dog kun torsdag-lørdag. Torsdag og fredag fra 10-17 og lørdag fra 10-13.45. Det bliver lidt af hvert vi disker op med, men naturligvis gode varer på hylderne og noget for enhver smag”, lyder det fra Bo Meyer.

Lagersalget afløser et langt stykke hen ad vejen det traditionelle udsalg, som mange butikker tidligere havde i starten af januar, men i følge Bo, så er der ikke meget salg i et udsalg længere, og i stedet bliver det nu til lagersalg.

“Det er i bund og grund for at komme af med vores rester, hvilket de senere år er blevet sværere og sværere. I gamle dage holdt man udsalg og så blev der ryddet op, men sådan er det ikke længere. Udsalg trækker ikke længere folk af huse med lange køer foran butikken, så vi får faktisk ikke ryddet ud på samme måde længere, når vi har udsalg. Så må man jo tænke kreativt, og det har så vist sig, at lagersalg i et helt andet lokale, godt kunne være løsningen, så nu prøver vi en gang til”, fortæller en optimistisk Bo Meyer.

Bo Meyer er i fuld gang med at fylde lokalet op med tøj til en god pris
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler