ByensNyt, Gadespejlet d. 1. marts 2022
Mens mørke skyer trækker op om Ukraine og Corona epidemien langsomt slipper sit tag kan det til tider være svært at finde lyspunkter på en kold forårsdag som i dag d. 1. marts. Ikke desto mindre er det netop i krisetider vi ofte finder fællesskabet og sammen lyser på det som samler os.
Lad os fortsat sammen binde Sløjfen
I Hadsten har vi i mere end 20 år haft Sløjfen som lokalt kulturelt fyrtårn. Personligt har jeg kastet meget energi ind i at sikre, at huset kan blive ved med at være byens hus, byens mødested, det sted, hvor enhver borger i byen føler sig hjemme, føler et ejerskab og finder, at der hele tiden er tilbud og muligheder som imødekommer netop det, man ønsker. Sløjfen er i allerhøjeste grad ikke bare kultur i traditionel forstand, det er også mødekultur og foreningskultur – og så er det frivillighed på øverste hylde.
Sløjfen har som det eneste af kommunens tre kulturhuse en frivillig og meget engageret bestyrelse. Sløjfen har som det eneste af tre kulturhuse et korps af frivillige, de såkaldte Sløjfevenner, som stiller op og hjælper til, når der afholdes arrangementer i huset og Sløjfen har som det eneste kulturhus i kommunen et antal frivillige partnere og supportere, som hvert år bidrager økonomisk til, at der kan skabes gode lokale aktiviteter i huset. Dertil kommer, at den daglige leder og bestyrelsen har bred kontakt til en lang række foreninger og klubber, der anvender huset til egne arrangementer.
For mig som formand for bestyrelsen, har jeg følt mig privilegeret over den store lokale opbakning, huset har mødt. Derfor stak det mig også dybt i hjertet, da det viste sig, at kommunen ikke fandt sig i stand til at imødekomme det løfte, man havde givet om at udvide husets køkken, så det kan blive attraktivt for en forpagter at varetage forplejning til huset og drive cafeen.
Det har resulteret i, at jeg til brugermødet d. 14. marts trækker mig som formand. Senest har husets daglige leder gennem 20 år Irene Bartholin Poulsen meddelt, at hun også stopper. Jeg håber, at byen finder nye lokale ildsjæle, som med engagement og tro på husets potentiale vil samle stafetten op og føre kampen videre såvel i bestyrelsen som i den daglige ledelse af huset.
Huset har stor lokal betydning for mange mennesker og det er vigtigt, at de frivillige i såvel bestyrelse, som i partner/supporterkredsen og blandt korpset af Sløjfevennner får et stærkt lokalt fikspunkt, der koordinerer det hele og som samtidig nyder, at stå i spidsen for alle de mange gode aktiviteter, der finder sted i det skønne hus. Både de aktiviteter, der igangsættes af Sløjfen selv og de mange arrangementer, der skabes af foreninger som Ældresagen, Kræftens Bekæmpelse, Rotary, Lions, LOF, AOF og mange, mange flere. Da Danmarks Radios Pigekor i søndags gæstede Sløjfen og aldersspændet i publikum nok strakte sig fra 10 til 100 år, da så vi, hvordan huset endnu en gang kunne samle byen.
Favrskov Revyen – et tilladt pusterum i en mørk tid
En af de helt store årlige begivenheder i huset er Favrskov Revyen, som jeg har haft den store glæde at være en del af siden 2009. Hvert år, når revyen spiller, underholder vi op mod 600 publikummer over fire aftner og igen i år er der fuld fart på billetsalget. Det er sådan noget huset også kan.
I år spiller vi vores 14. sæson og med 8 aktører på scenen, et superdygtigt firemands orkester, instruktør, koreograf og sufflør og et hav af frivillige bag scenen og i teknikken og en dejlig stor opbakning fra publikum og sponsorer glæder vi os til igen i år at give byen endnu et musikalsk show med masser af grin, når vi spiller d. 30., 31. marts og d. 1. og 2. april.
Vi kan se på billetsalget, at Hadstens borgere efter en lang coronatid, igen har lyst til at komme ud for at være sammen og grine sammen.
Som tingene er nu med Putins voldsomme overgreb på Ukraine, kan kulturen gives os et pusterum fra alt det brutale.
En kendt vandrehistorie om Winston Churchill fra anden verdenskrig lyder: Da en general i juni 1940 foreslog Churchill, at man flyttede hele kulturbudgettet over til krigsministeriet, skulle Churchill efter sigende have svaret: ”Jamen hvis vi tager pengene fra kulturen, hvad er der så tilbage at forsvare?”
Selv om eftertiden har vist, at vandrehistorien vist nok slet ikke holder, så er der ikke noget i vejen med budskabet i historien. Kulturen er ikke samfundets fedtlag, det er rygraden. Kulturen er limen, det der holder os sammen, det der gør, at vi et øjeblik kan glemme alt det grimme, der sker. Kultur tillader os at blive distraheret et øjeblik og vi giver os selv lov til at huske på, at der midt i al det grumme også er lyspunkter: Håbet. Fællesskabet.
Bak op om byens kulturliv, det binder os sammen.
Jeg håber, at der er rigtig mange, der vil deltage i Sløjfens brugermøde d. 14. marts, så huset stærke forankring i byen kan opretholdes.
Så det vedbliver med at være byens hus, et hus der samler foreninger, klubber og kulturelle aktiviteter frem for blot at blive et tilfældigt kommunalt administreret hus.
Jeg håber også, at rigtig mange fortsat vil deltage i husets mange arrangementer og endelig at billetsalget til Favrskov Revyen 2022 – mod lysere tider fortsætter sin himmelflugt.
