I går var det grundlovsdag, og det blev fejret mange steder landet over. I Hadsten havde De Konservative i Favrskov inviteret til fejring af grundloven på Kollerup Gods, mens Hadsten Højskole fejrede dagen med både elever og lokale folk fra Hadsten.
ByensNyt brugte noget af eftermiddagen på de to grundlovsfester, og heldigvis for logistikken, så ligger Kollerup Gods og Hadsten Højskole, forholdsvis tæt på hinanden. Førstnævnte startede klokken 13, mens højskolen ventede til klokken 14, og dermed kunne vores udsendte reporter nå begge steder, sådan nogenlunde.
Det var to vidt forskellige arrangementer, og så alligevel ikke, fordi begge steder blev grundloven fejret, der var taler, musik, mange mennesker, grillpølser, sol og regn og ikke mindst god stemning og højt humør.
Normalt afholdes grundlovsfesten ved Kollerup Gods udendørs, men arrangørerne var bekymret for vejret, hvilket havde fået dem til at afholde fejringen af grundloven indendørs idet gamle korntørreri. En hal, hvor der som udgangspunkt er god plads, men det store fremmøde gjorde, at der skulle hentes ekstra borde og stole, og enkelte endte med at stå op. Det gjorde ikke stemningen dårligere, tværtimod, og der var bestemt god grund til, at så mange havde taget turen ud til Kollerup.
Efter en fin tale og velkomst fra Niels Christian Selchau-Mark, godsejer og byrådsmedlem, overtog Jesper og Hans Christian Brun-Jensen scenen. Far og søn, hvor far gennem mange år har været operasnager, blandt andet ved Den Jyske Opera, mens Hans Christian går på Musikkonservatoriet. De gav en god halv times sang og musik, til stor begejstring, og da de sluttede af med “O sole Mio”, med Hans Christian som solist, så var taget næsten ved at lette.
Herefter gik Bendt Bendtsen, tidligere formand for De konservative på, og det var så her, at ByensNyts reporter måtte forlade festen, for med hastige skridt, at komme ned til Hadsten Højskole. Borgmester Lars Storgaard gik på som sidste taler, og hans tale bringer vi nederst i denne artikel.
På højskolen var hovedtaler, sognepræst Peter Ulvsgaard netop begyndt, da ByensNyt nåede frem. Også her havde man valgt at holde arrangementet indendørs til en start, og der var godt fyldt op i skolens gymnastiksal. Peter Ulvsgaard er tidligere sognepræst i Hadsten, men er nu præst i blandt andet Spentrup sogn ved Randers. Han holdt en tale omkring den tid vi lever i nu, med tråde tilbage til både 2. verdenskrig, frihedskæmperne fra Hvidsten-gruppen og Steen Steensen Blicher og hans kone Ernestine, med hvem han fik 11! børn. Han talte også om at vi ikke må miste troen og håbet, selv i en tid, hvor det nogen gange kan være svært med tanke på krige, klimaforandringer og Trump.
Herefter indtog Noa og Anna scenen, begge elever på Hadsten Højskole, og de startede talen ud med fællessang, naturligvis fra højskolesangbogen, hvorefter de holdt en fin tale omkring det, hele dagen handler om, nemlig grundloven. Her konstaterede de, at de faktisk ikke havde læst grundloven, selvom de har den stående derhjemme, og at de ikke kunne nogle af paragrafferne i den, hvilket jo nok gør sig gældende for mange. Noa og Anna sammenlignede Grundloven med følelsen af en tilstoppet næse. Vi tænker først over, hvor taknemlige vi er for at kunne trække vejret frit, når vi ikke længere kan. Det er sådan Noa og Anna oplever Grundloven i dagligdagen. Det er først, når vi mister den, vi værdsætter den.
Således beriget, drog ByensNyts udsendte hjemad, fra to vidt forskellige arrangementer, der begge hyldede det der er grundlaget for vores samfund, grundloven.
Og som lovet tidligere, her kommer Lars Storgaards tale:
Kære alle sammen – glædelig grundlovsdag!
Det er en særlig dag i dag. En mærkedag, hvor vi stopper op og husker hinanden på, hvad det er for et stærkt og frit samfund, vi er en del af.
Jeg tror mange af os – mig selv inklusive – kan have en tendens til at tage det lidt for givet. At vi kan sige vores mening. At vi kan tro på det, vi vil. At vi kan stemme på dem, vi synes, skal lede vores land. Men det er jo ikke en selvfølge. Det er et valg. Et fælles valg, vi som samfund har truffet og bygget videre på – i over 175 år.
Og det valg – det hedder demokrati. Det hedder grundloven.
Det lyder højtideligt – og det må det også gerne gøre på en dag som i dag – men det er faktisk noget, der viser sig helt konkret. Ikke bare på valgdagen, men i måden vi møder hinanden på. Måden vi taler sammen. Måden vi bygger fællesskaber op – i vores foreninger, i vores byråd, på vores villaveje, i vores landsbyer.
Og der – dér synes jeg faktisk, vi gør det rigtig godt her i Favrskov.
Som borgmester er jeg ikke helt uvant med at skulle fremhæve vores kommune – men det her siger jeg ikke bare med borgmesterkæden på. Det siger jeg som en borger, der bor her selv. Favrskov er noget særligt.
Vi har en kommune, der balancerer det hele: Natur, nærhed, driftige virksomheder, ildsjæle i foreningerne og ikke mindst mennesker, der tager ansvar for hinanden. Det gør mig stolt.
Og det er jo ikke bare noget, jeg selv går og siger. Realdania lavede en stor undersøgelse af danskernes livskvalitet, og der kom vi ud som nummer 6 ud af landets 98 kommuner. Det er da meget godt klaret!
De spurgte ind til ting som boligsituation, naboskab, tryghed, sundhed og tillid – og det er jo i virkeligheden nogle af de vigtigste byggesten i et godt liv.
Nu kunne jeg jo godt tage æren for det hele – men det er det lange, seje træk ude i virkeligheden, der gør forskellen. Det er jer, der er med til at gøre jeres by, jeres landsby, jeres gade til et godt sted at bo.
Det er jer, der møder op til generalforsamlingen i hallen, der møder nye naboer med et hej og et smil. Det er jer, der bakker op om lokalt erhvervsliv, melder børnene til spejder, og giver en hånd med til byfesten.
Og det er netop det, der kendetegner et levende lokaldemokrati.
Demokrati er ikke noget, vi bare har. Det er noget, vi gør. Og noget vi værner om. Som politimand – hvilket jeg jo har været en god portion af mit liv – har jeg både set, hvor stærkt et fællesskab kan være, men også hvor skrøbeligt det kan blive, hvis vi glemmer at tage ansvar for hinanden.
Jeg har stået i situationer, hvor det danske frisind og vores fælles regler blev sat på prøve – og hvor det alligevel var det fælles fodslag, der sejrede. Det gør indtryk.
Som politimand arbejdede jeg med at skabe tryghed. Nu som borgmester arbejder jeg med at bevare den. På en lidt anden måde – men med samme mål: At folk kan være trygge ved at være dem, de er, der hvor de bor.
Og vi er heldigvis en kommune i udvikling.
Vi oplever stigende interesse for at bosætte sig i Favrskov – og det forstår jeg godt. Vi har gang i udstykninger i Søften Nord og Hinnerup Nord. Der er planer i Lading, Foldby og Grundfør. Og vi er klar i Hammel med nye grunde og erhvervsområde, når rute 26 bliver udbygget.
Der er også lagt i støbeskeen til nyt plejecenter i Hadsten, tre nye børnehaver og en ny skole i Korsholm. Det er ikke småting – det er investeringer i vores fremtid.
For vi vil gerne være flere – men det skal være på en måde, hvor vi bevarer det nære, det lokale, det favrskovske.
Og noget af det, jeg er mest stolt af – selvom det måske ikke er det, der får folk til at klappe i hænderne – det er, at vi har fået styr på økonomien.
Det lyder måske lidt kedeligt, men det betyder noget. Det betyder, at uanset hvem der bliver borgmester efter næste valg, så overtager man en kommune, hvor der er ro på økonomien og plads til at føre lokal politik med frihed og muligheder.
Det gør det lettere at være politiker – og bedre at være borger.
Og så er der alt det, vi ikke kan sætte på formel – men som betyder alverden: Fællesskabet, kulturen, de nære relationer.
Kulturlivet i Favrskov er i fuld fart – vi har fem festivaler med de herlige navne: Sans, Skrål, Skab, Syng og Kvas. Det er lidt svært ikke at smile, når man siger dem højt. Men de gør noget vigtigt: De samler os. På tværs af generationer, interesser og adresser.
Og så har vi idrætten – og her bliver jeg nødt til at nævne vores mange haller. Jeg tror ikke, der er mange kommuner, der har så mange haller pr. indbygger. Den nyeste af vores mange haller er padelhallen i Hammel. Den er rød. Meget rød. Den kan ses på satellitbilleder. Nogen har spøgt med, at det nærmest er et monument over min forgænger, Nils Borring – den socialdemokratiske borgmester fra Hammel.
Men uanset farve – så er den populær. Og det er jo det vigtigste. For hallerne er ikke til pynt – de er til fællesskab.”
Og nu vi er ved det, så vil jeg også lige sige: Det er ikke bare inde i byerne, det rører på sig. Vores landsbyer er også med! I år har hele ti landsbyer meldt sig til Lokaldysten – det er rekord. Det er godt gået – og det siger noget om, at man ikke behøver være mange for at være stærke sammen.
Nu kan det godt lyde som om, alt er lutter lagkage – og nej, det er det selvfølgelig ikke. Vi har også vores udfordringer. Senest har vi jo haft debat om idrætsanlægget i Søften og støjgenerne. Det er en sag, der har fyldt – og forståeligt nok. Men det er også en sag, vi skal finde løsninger på sammen. Det gør vi bedst, når vi taler med hinanden – ikke om hinanden.
Her på grundlovsdag kan man godt blive lidt højtidelig. Men jeg vil alligevel gerne slutte med noget, der – for mig – er ret enkelt:
Grundloven giver os rammerne. Men det er os, der fylder dem ud. I vores hverdag. I vores relationer. I vores valg. I vores måde at være sammen på.
Og her tror jeg på, at vi i Favrskov har noget helt særligt at bygge på. Noget, vi skal passe på og bygge videre på. I respekt for det, vi kommer af – og i håb for det, vi giver videre.
Tak for ordet – og rigtig glædelig grundlovsdag til jer alle sammen!
