Det er Favrskov Konservative vælgerforening der inviterer til det traditionsrige grundlovsmøde på Kollerup Gods grundlovsdag lørdag d. 5. juni kl. 12.00-14.30 og alle er velkomne.
Dagens talere er folketingsmedlem Mona Juul, viceborgmester Lars Storgaard, folketingskandidat Charlotte Green og værten byrådskandidat Niels Christian Selchau-Mark.
Det plejer at være en hyggelig dag, hvor man hylder Danmark og demokratiet i hyggelige og historiske omgivelser og hvor der samtidig er god plads til socialt samvær.
Man opfordres til at tage madkurven med, drikkevarer kan købes på stedet.