17. januar 2025

Kom til “Sort nat” med Hadsten Havekreds

Hadsten Havekreds forsøger igen afholdelse af sort nat som afslutning på havesæsonen.  En slags høstfest om man vil.  Sort nat markerer overgangen fra aktiviteterne i ”sommerhaven” til de aktiviteter eller ændringer man ønsker for haven i det kommende år.  

I år afholdes Sort Nat på ejendommen Juulsdal, Rækkevej 16, Favrskov, 8370 Hadsten og starter 19.30. Når tusmørket falder på, tændes lys og fakler i det meste af haven, og haven vil ændre karakter med særligt blik for de høje træer med lys i.

Man samles herefter i laden til ost og rødvin og aftenen slutter med sang og musik af Thorkild Petersen, Søften. Thorkild spiller danske og nordiske sange – giver gerne en god anekdote – og selvfølgelig er der fællessang.  

Haveforeningen håber mange vil komme og nyde en aften med mulighed for behagelig stimulering af sanserne.

Tilmelding på 40163164 Helle Freudendal, senest 6. september. Det koster 75 kroner for medlemmer og 100 kroner, hvis man ikke er medlem.

Foto: Hadsten Havekreds
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler