Vi har modtaget følgende debatindlæg fra Anni Holmgaard, som svar til Dansk Folkepartis debatindlæg i går her på ByensNyt. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Som almindelig borger i Favrskov har jeg læst indlægget fra Eva Damsgaard og Aston Mott Braham (DF), og jeg bliver nødt til at reagere. Kritikken af bevægelsesforløbet for kvinder med flygtningebaggrund rammer efter min mening helt ved siden af.
Først og fremmest er der ikke tale om kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller. Der er ingen ændringer i åbningstider eller i de tilbud, alle andre borgere kan benytte. Der er derimod tale om et midlertidigt og pædagogisk forløb, der skal hjælpe kvinder, som aldrig tidligere har sat deres ben i en dansk svømmehal, til at blive trygge i miljøet. Det er ikke en “svømmehal kun for dem”, men en introduktion til et sted, som mange af os andre bruger helt naturligt.
Jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem et særtilbud og et inkluderende forløb. Mange af de her kvinder kan ikke svømme, er usikre i vandet eller har kulturelle eller personlige barrierer, der gør, at de ikke bare kan hoppe ind på et almindeligt hold. Hvis målet er, at de på sigt deltager i vores fælles aktiviteter, så er det altså nødvendigt med et første skridt, der tager udgangspunkt i deres forudsætninger.
Det er sådan, integration oftest fungerer i virkeligheden:
Først tryghed og forståelse — så deltagelse i de brede fællesskaber.
At kalde det segregation giver derfor ikke mening for mig. Tværtimod vil mange af kvinderne uden sådan et forløb slet ikke møde op i en svømmehal overhovedet, og så er vi endnu længere væk fra integrationen.
Der bliver også gjort et stort nummer ud af, at forløbet rummer elementer som sauna og wellness. Men for rigtig mange danskere er en tur i svømmehallen en kombination af motion og velvære. Hvorfor skal de her kvinder ikke introduceres til den samme helhed? At give folk positive oplevelser med at være aktive er jo netop hele pointen med bevægelsespuljen.
Som borger forventer jeg, at kommunen bruger sine midler på at sænke barrierer og åbne døre. Det er præcis det, der sker her. Ingen mister noget, ingen bliver udelukket fra noget, og ingen nye regler indføres for den almindelige drift af vores svømmehaller.
Derfor synes jeg, det er vigtigt at holde fast i, at Favrskov Kommune ikke indfører kønsopdelt svømning ad bagdøren. Den giver derimod nogle af vores nye medborgere en reel chance for at blive en del af de fællesskaber, vi andre tager for givet.
Det burde vi som kommune — og som medmennesker — kunne bakke op om.
