Vi har modtaget følgende debatindlæg fra Carsten Normann, spidskandidat for Liberal Alliance i Favrskov til kommunalvalget. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Af Carsten Normann, spidskandidat for Liberal Alliance i Favrskov Kommune
Epinion-undersøgelsen viste for nylig, at Favrskov Kommune ligger på en 5. plads i landet – med 55 procent tilfredse borgere. Det har byrådets partier, SF, Radikale, Socialdemokratiet og Konservative, været hurtige til at fejre. De har brugt tallet som bevis på, at “der er ikke noget at komme efter”.
Flere af partierne, ikke mindst Socialdemokratiet og SF, har taget resultatet som anledning til selvros og tryghed i status quo – som om alt er i skønneste orden, og der ikke er behov for forandring.
Og de Konservative, med borgmesteren i spidsen, har været blandt de første til at tage æren og fortælle, hvor godt det hele går.
Men mens flertallet fejrer sig selv, glemmer de halvdelen af virkeligheden.
For bag de pæne procenter gemmer sig en anden historie – historien om de 45 procent, der ikke er tilfredse. Det svarer til over 20.000 borgere i Favrskov, som oplever, at kommunen ikke leverer.
Blandt de utilfredse finder vi forældre til børn med skoleværgring, familier med børn der mistrives, og borgere der ser pædagoger og lærere løbe hurtigere, end nogen kan være tjent med. Vi taler om forældre, der oplever, at sagsbehandlingen halter – at afgørelser trækker ud, bliver overfladiske eller mødes med arrogance i stedet for forståelse.
Det er den virkelighed, som alt for mange Favrskov-borgere står i.
Og det er den virkelighed, som ingen i det nuværende flertal vil tale om.
Har du hørt ét eneste byrådsmedlem fra flertallet sige:
“55 % tilfredse er fint – men vi må tage de 45 % alvorligt”?
Det har jeg ikke.
Jeg har til gengæld en klar fornemmelse af, at de 55 % positive svar kommer fra borgere, der ikke har tæt kontakt med kommunen – mens de 45 % utilfredse er dem, der mærker systemet i hverdagen. De, der oplever institutioner med for lidt tid, skoler med for mange problemer og en forvaltning, der glemmer, at borgerne er grunden til, at den eksisterer.
Og her undrer jeg mig især over Socialdemokratiet og SF.
De kalder sig partier for “velfærden” – men hvorfor kaster de sig ikke over de 45 % utilfredse borgere? Hvorfor spørger de ikke, hvad der ligger bag tallene?
Er det, fordi det er lettere at fejre gennemsnittet end at forholde sig til virkeligheden?
Når flertallet hellere klapper hinanden på skuldrene, end de lytter til dem, der oplever problemerne, bliver kommunen selvtilfreds – og borgerne lades i stikken.
Det er, efter min mening, valgets hemmeligholdte skandale.
I Liberal Alliance mener vi, at borgeren altid skal komme før systemet.
Vi står på forældrenes side, pædagogernes side, lærernes side – og på siden af alle dem, der mærker konsekvenserne af en kommune, hvor systemet fylder mere end mennesket.
Vi vil arbejde for, at tallet på over 20.000 utilfredse borgere bliver kraftigt reduceret – ikke ved at pynte på statistikkerne, men ved at lytte, forstå og handle.
Ved at skabe en kultur i forvaltningen, hvor borgeren mødes med respekt, tillid og ansvarlighed – og hvor “borger før system” ikke bare er en flot sætning, men en konkret måde at arbejde på.
Når Favrskov en dag kan vise en tilfredshedsundersøgelse, hvor utilfredsheden reelt er faldet, fordi borgerne oplever forbedringer, så skal vi naturligvis fejre det.
Og bagefter fortsætte arbejdet – for vi bliver aldrig færdige med at lytte.
Liberal Alliance er garant for, at de 45 procent bliver hørt – og at borgerne igen kommer før systemet.
