23. oktober 2024

Billetsalget går forrygende til Irsk Aften i Sløjfen

Det er Lionsklubberne i Favrskov der står for Irsk Aften d. 5. marts og selv om der er rift om billetterne kan du nå det endnu, fordi der denne gang er skabt plads til hele 216 publikummer i salen.

Det er bandet Almost Irish, der er på plakaten. Bandet er dannet af de fire gennemmusikalske brødre Rasmus, Alexander, Lukas og Jacob Nielsen som med flerstemmig sang, irske fløjter, guitarer, violin, tenorbanjo, bouzouki, mandolin, kontrabas og rammetrommer giver dig en oplevelse af at du befinder dig i centrum af en Irsk folkefestival. Almost Irish er kendt for at finde de gamle irske sange og melodier frem og fortolke dem ind i deres eget univers, men formår samtidig at bibeholde en brændende ægthed og en dyb respekt for traditionen.

Det er Lina Damgaard Mad & Vin, der leverer en spændende buffet, som består af 2 kødretter med spændende tilhør. Drikkevarer kan købes i baren.

Billetter til buffet og koncert koster kr. 275, og hvis du kun ønsker at købe billet til koncerten – pris kr. 150.

Køb dine billetter på biblioteket eller her via dette link Irsk Aften

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler