Favrskov Revyen har i henhold til coronareglerne sat 100 billetter til salg pr aften d. 30. september og d. 1.-3. oktober i Hadsten Kulturhus Sløjfen og allerede nu er både onsdag d. 30. september og fredag d. 3. oktober tæt ved at være udsolgt. Der er kun få billetter tilbage de to aftener.
“Det er vi naturligvis glade for” siger produktionsleder Tina Vejby. “Vi er spændte på, om vi får lov til at frigøre flere billetter, når vi kommer tættere på, så endnu flere kan komme ind og nyde årets fire forestillinger, men indtil videre kan vi kun åbne for 100 pr aften og det har vi naturligvis respekt for” siger hun og glæder sig over, at der allerede er så mange der har mod på at komme og som glæder sig til at nyde årets forestillinger.
Revyen har fået titlen “Nye toner” og lige nu er man ved at se på den endelige sammensætning af numrene og den endelige holdsætning på aktørsiden og orkestret kan også snart offentliggøres.
Der er stadig billetter at få både torsdag og lørdag og enkelte stk tilbage onsdag og fredag og du kan købe dine billetter til Favrskov Revyen 2019 Nye Toner her: Billetter
Du kan her se et klip fra forestillingen i 2019, hvor man har igangsat en charmeoffensiv for det tyske sprog: Charmeoffensiven