28. oktober 2021

Den lokale kunstner Peter Husted udstiller i Sløjfen

Det er abstraktioner fra hverdagen og barndommen der kommer til udtryk i billedkunstner Peter Husteds fine billeder, der lige straks pryder væggene i Sløjfen. ByensNyt kiggede forbi, netop mens han var ved at hænge værkerne op.

Der er fernisering lørdag kl. 11 med fri entré og billederne vil hænge i Sløjfen helt frem til d. 26. november.

Peter var koncentreret, da han var ved at hænge sine flotte værker op i Sløjfen.

Peter er født og opvokset i Hadsten og har malet siden barndommen. Vi fik en lille snak om vores fælles barndomsminder fra vores daværende “legeplads” langs lilleåen og i baghusene og i engen bag butikkerne og Centralhotellet i Søndergade. Faktisk er nogle af Peter billeder skabt med inspiration fra den tid og fra sine mange ture med fiskestangen, hvor han kiggede ned i Lilleåen og så himlen spejle sig i vandet.

Det er om Peter Husteds malerier sagt, at de er “rå, upolerede og stærkt ekspressive. Han får farverne til at vibrere på en ganske særlig måde – en effekt, han udelukkende skaber med paletkniv. Den direkte æstetik i værkerne er præget af ekspressiv samtidskunst og er fjernt fra gængse forestillinger om det harmoniske og kønne. Stærke, brudte farver og kraftige armbevægelser med paletkniven skaber spændende, stoflige kontraster og sære vilde skildringer”.

Peter har Galleri B52 i Århus og har tidligere bl.a. udstillet sin billeder i både Skagen og i Stakladen i Besser på Samsø.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
scattered clouds
11.8 ° C
12.5 °
10.9 °
91 %
5.2kmh
48 %
tors
12 °
fre
14 °
lør
13 °
søn
13 °
man
12 °