5. december 2024

DR Pigekoret og Philip Faber blev udsolgt på et kvarter

Til februar kommer DR Pigekoret og Philip Faber til Hadsten, hvor de giver koncert i Kulturhuset Sløjfen, og var man i tvivl om populariteten på Pigekoret, så blev den hurtigt manet til jorden.

Billetterne blev frigivet klokken 10 i dag, og der var både pladser i Lilleåsalen samt på Amfiscenen i hall´en, men alligevel tog det kun godt et kvarter, så kunne billetsystemet melde om udsolgt til koncerten den 27. februar næste år.

Det er Kulturelt Samvirke i Favrskov, der i samarbejde med bibliotekerne og kulturhusene, Musikskolen Favrskov, Ældreområdet i Favrskov Kommune, Hadsten Højskole, Favrskov Gymnasium og Ældre Sagen Favrskov, har fået koncerten i stand med det popolære kor og Philip Faber.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler