23. oktober 2024

Favrskov Dramaskole laver forestilling i Sløjfen

Favrskov Dramaskoles teaterhold Meteorerne fra Hadsten viser deres forestilling i Midsommerteltet i uge 25.

Lilleåsalen i Kulturhus Sløjfen bliver dekoreret som et cirkustelt og der bydes ind til fællessang, musik og teater.

For kun 50,- kr. kan man opleve Meteorerne opføre familiefarce-forestillingen “DET ANDET HOLD” onsdag 22/6 kl. 16:30 og 19:00

Du kan købe billetter her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM9228

Mandag og tirsdag spiller Kometerne fra Hinnerup og Asteroiderne fra Hammel også i Cirkusteltet i Sløjfen.

Lilleåsalen er i dagene op til Sankt Hans omdannet til et smukt telt under navnet Midsommerteltet.

I teltet spiller vores Favrskov Dramaskoles dramahold fra Hadsten, Hammel og Hinnerup teaterforestillinger mandag ttil onsdag både offentligt for familie-publikum om eftermiddagen og for inviterede skoleklasser om formiddagen. Alle forestillinger indledes med en rask omgang fællessang med publikum.

Meteorerne

Onsdag sluttes Midsommerteltet af med dramaholdet Meteorerne fra Hadsten, der spiller Line Knutzons absurde farce “Det andet Hold” om en flok unge, der tror, at de er særligt udvalgte til at være dem, der skal overleve. Men det går langsomt op for dem, at de ikke er de udvalgte, men ‘det andet hold’, der er blevet låst inde i en bygning uden håndtag på dørene. De taler allesammen, men ingen taler sammen, for ingen lytter rigtigt til hinanden. Efterhånden som virkeligheden går op for dem, finder de ud af, at de er nødt til at lytte og samarbejde for at slippe ud.

Line Knutzon er en af landets mest anerkendte dramatikere, og hendes sprog og karakteropbygning er uden sidestykke. Personerne er skæve, og fortællingen er drevet af sære forudsætninger, som f.eks. at der ikke er nogen dørhåndtag, hvorfor man ikke kan komme ud.

“Det andet Hold” er en børne- og ungdomsfarce, men den bør ses af alle, der holder af et lækkert og højspændt sprog.

Onsdagens forestillinger indledes af fællessang ledet af kulturhusets leder Lene Bjarke Skov.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler