26. januar 2022

FavrskovRevyen er tilbage med ny premiere allerede til foråret

I 2020 blev Favrskov Revyens premiere udsat et halvt år på grund af COVID 19 og derfor spillede man i oktober. Det samme gjorde man her i 2021.

Revyholdet vil dog meget hellere gennemføre forestillingerne i foråret, så i 2022 vender man tilbage med premiere onsdag d. 30. marts og forestillinger 31. marts, 1. april og 2. april.

“Det er der flere grunde til” fortæller revyens administrator Jens-Ole Hesel. “For det første kan den lange sommerpause gøre det lidt svært at få enderne til at nå sammen. Vi er trods alt knap 30 mennesker, der er involveret i at afvikle forestillingerne og vi har ikke sommerferie på det samme tidspunkt. Så vi er et godt stykke inde i august før vi kan alle kan samles og så er vi lidt for tæt på premieren.”

“En anden ting er” siger Tina Vejby, der er produktionsleder. “I denne mørke tid er det fantastisk at tage af sted til revyprøverne tirsdag aften, så har man noget at glæde sig til. Der er simpelthen ikke noget, der kan få én i godt humør som en revyaften. I sensommeren og efterårets lyse aftner har man slet ikke så stort behov for at komme ud af døren, for der er så meget andet at tage sig til. Jobmæssigt falder det også bedre for flere af os med forestillinger i foråret end i efteråret.” fortæller Tina.

“Ja og det lader jo til at publikum nok skal komme, uanset om vi spiller forår eller efterår” griner Jens-Ole, der allerede nu begynder at gøre billetsalget klar. Billetter bliver sat til salg i december, så man kan give dem som julegave. Revyen har derudover også udloddet nogle billetter til Sløjfens jubilæumsbingo på søndag.

Revyen er allerede gået i gang med at skrive tekster og arbejdstitlen for forårets revy er passende nok “Mod lysere tider”

Instruktør er igen Anders Wadsholt og såvel aktører som de fleste musikere vil også vække genklang hos det faste publikum.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
6.5 ° C
6.9 °
5.9 °
90 %
8.2kmh
93 %
ons
6 °
tors
8 °
fre
5 °
lør
10 °
søn
6 °