Der er lagt op til den helt store musikweekend i 8370, når HØST Gospelkor søndag d. 12. juni spiller forårskoncert i Ødum Kirke.
Koret synger dagen efter Musik På Toppen, så der er alle tiders mulighed for at forblive i den gode stemning ved at tage i Ødum Kirke om søndagen for at opleve det livsglade gospelkor.
Søndag den 12. juni kl.15.00 i Ødum Kirke Alle er velkomne til en sprudlende og velklingende eftermiddag der er ganske gratis. Koret ledes af sangerinde og korleder Maria Norby og akkompagneres af pianist Kristian Svenningsen.Gospelkoret HØST er et kor med glade, energiske, skønne, sangglade mennesker, der deler glæden ved sang.
ByensNyt var tilstede til koncerten i januar sidste år, der overraskede meget positivt ved at skabe en fantastisk stemning i en næsten fuld kirke. Gik du glip af oplevelsen sidste år, så bare glæd dig til d. 12. juni.
Til koncerten har du mulighed for at opleve koret deres glæde ved gospelmusikken.HAR DU LYST AT SYNGE MED?
Koret åbent for alle og synger hver tirsdag kl. 17-18.30.
Koret er under ledelse af den inspirerende og garvede korleder Maria Norby.