15. september 2024

Gå foråret i møde med jazz i Nørre Galten Kirke

Søndag den 1. marts er der noget så utraditionelt som jazz-koncert i Nørre Galten Kirken med bandet “Amazing Grace”

Orkestret spiller melodier med rod i den sorte befolknings gospelrytmer og spirituals fra USAs sydstater, omsat til orkestrets egen spillestil. En koncert med Amazing Grace er glad, livsbekræftende, rytmisk musik med solo – og fællessang.

Amazing Grace består af seks erfarne jazzmusikere med bl.a. den meget kendte Ole Koch Hansen på klaver og den unge meget talentfulde Kira Martini på sang. Siden 1996 har Amazing Grace afholdt mange hundrede kirkekoncerter over hele landet og rejst rundt i Sverige og Nordtyskland og spillet og sunget spiritual og gospelmusik i jazzens tonesprog.

Koncerten starter klokken 19 og varer godt en times tid, og der er gratis entré.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler