5. december 2024

Grarup Allstars

Kulturhuset Sløjfen havde tirsdag d. 17. september besøg af Grarup Allstars som gav en forrygende koncert.

Bandet, der er sammensat af nogle af landets bedste musikere og som netop havde vundet en Danish Music Award for bedste blues live performance spillede sin første koncert på en landsdækkende turné.  Med Palle Hjorth (Sandmen, Savage Rose, Peter Sommer m.fl.) på keyboards, Niels Nello Mogensen (Johnny Madsen) på bas, Uffe Steen (har medvirket på mere end 65 albums) på guitar, Esben Bach (Ole Frimer band, Kenn Lending m.fl) på trommer og ikke mindst den sjælfulde Margrethe Grarup på sang var det et uhyre rutineret band der med lange soli gav den max gas for en fyldt og begejstret Café Sløjfen.  En flot start på turneen.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler