1. december 2024

Herlig julekoncert med Favorittes i Sløjfen

Stil nu ind på de danske stationer….

Med kendingsmelodien fra radioens guldalder startede den velsvingende sangtrio Favorittes akkompagneret af en meget musikalsk trio et eftermiddagsprogram af lige dele jul og lige dele evergreens.

Favorittes udgøres af de tre meget velsyngende kvinder Kirsten Pedersen, Cilja Haugland og Karoline Budz og sidstnævnte bidrager undervejs også med dygtigt saxofonspil.

Orkestret bag sangtrioen består af pianisten Finn Kjær Andersen piano, Jesper Carlsen bas og Peter Bjerrum, trommer og blev ind imellem suppleret af kvinderne på både kazoo og mundtrompet. 

Gruppen udviste en smittende spilleglæde, og bakkede anerkendede hinanden op om den der sang eller spillede solo. Straks efter brød de med fin timing ud i en fælles trestemmig og meget klangfuld korsang. Det var helt klart de tre kvinder der var i fokus, men den mandlige backingtrio viste også fine prøver på deres kunnen med stabil bund og rytme og ind imellem med fint solospil.

Den dobelte trio leverede søndag eftermiddag i Sløjfen et flot potpourri over svingmelodier fra 20’erne og op til 50’erne i trestemmig harmoni og skabte sammen med gløgg- og brunkageduft en skøn julestemning for de godt 100 publikummer i Lilleåsalen i Sløjfen.

Med numre som Bei mir bist du schein, Don’t sit under the apple tree, En yndig lille fjer, Jiglebells, Winter Wonderland og Jeg så julemanden kysse mor som blev fremført på både fransk og dansk, så var masser af gode melodier som publikum også blev opfordret til at synge med på.

Inden den herlige julekoncert gik jeg en tur op ad Søndergade, hvor jeg blev mødt af en hestevogn, der netop havde sat en familie af, som havde været på gratis rundtur i byen arrangeret af Lions Club Hadsten i skøn førening med Hadsten Handel.

Den ene af de to nissehueklædte kuske Hans Johnsen Hansen kunne meddele, at de to heste var særdeles pålidelige og rolige og at såvel kuske som heste nød turen rundt i Hadsten med byens familier.

Med Sløjfen og handelens gode bidrag til byen er det vores egen skyld, hvis vi ikke formår at komme i det bedste julehumør.

Aktiviteterne fortsætter både i handelen og i kulturhuset i den kommende tid, så hold øje med ByensNyt.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler