25. januar 2025

Humøret var højt til prøverne i Favrskov Revyen tirsdag aften.

Favrskov Revyen er i fuld gang med prøverne og har også afsat de to næste weekender til prøver. I aftes var der fokus på revyens meloder og der blev øvet dans og sang til den store guldmedalje. Og det bliver morsomt igen i år lover produktionsleder Tina Vejby: “Ja, vi har det selv sjovt under prøverne. Vores instruktør Kenn Lund Nielsen og hans assistent Nanna Maj Johansen har givet os inspiration til nogle gode figurer og ofte kan vi ikke selv lade være med at grine, så nu må vi også øve os i selv at holde masken”, griner hun.

Revyen glæder sig til at spille for publikm. I de kommende dag bliver der hængt plakater op i byens butikker m.v. Der er udsolgt onsdag d. 25. og fredag d. 27. men stadig billetter at få torsdag d. 26. og lørdag d. 28. marts.

Lørdag d. 28. marts spiller orkestret Ram Jam op til dans efter forestillingen.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler